Blindgame kan spilles på alle platforme, men fungerer bedst på en tablet. Instruktionen nedenfor gælder derfor for tablets.
1. Hold skærmen vandret og sørg for, at den ikke er låst til lodret visning
2.
Åbn
en browser
3.
Gå
ind på hjemmesiden blindgame.dk
4. Klik på linket Se videoen om Blindgame, hvis du vil se hvorfor og hvordan spillet er blevet til.
5. Gå tilbage og klik på Gå til spillet
6. Klik på ikonet ”Føj til”
7.
Klik
på ikonet ”Føj til hjemmeskærm”
8.
Nu
kan du åbne spillet uden adressefeltet øverst på skærmen (adressefeltet kan
forstyrre spillet, hvis man rammer det utilsigtet med fingeren).
9.
Vælg
”Nyt spil”. (Når du starter et spil, vil der stå ”0” i den højre kolonne.
Efterhånden som du spiller, vil niveauet stige. Hvis du ønsker at starte forfra
på begynderniveau, skal du blot klikke på tallet).
10. Vælg det øverste spil
”Gemmeleg” (det bedste begynderspil, mens de øvrige spil er variationer over
samme). (Pil til hvad går spillet ud på?)
11. Ved at klikke én gang i alle skærmens fire hjørner, kommer du til
en navigationsside, hvor du kan vælge at fortsætte dit spil, vælge et nyt spil,
vælge lydpakke (sjove lyde, dyrelyde, trafiklyde eller musik). Du kan også
vælge at gå til Indstillinger.
12. Under ”Indstillinger” kan grafikken slås fra. Grafikken viser med farvede cirkler, hvor objektet er. Seende kan spille på lige fod med blinde ved at slå grafikken fra. Man kan også slå testpanelet fra, hvilket blot betyder, at et panel med GPS-koordinater, skærmstørrelse mm. forsvinder fra skærmen (testpanelet har ingen betydning for spilleren).
Boks:
Hvad går spillet ud på?
Det gælder om at finde et objekt på skærmen ved hjælp af lyd. Med fingeren på skærmen skal du følge lyden, som bliver højere og højere, jo tættere din finger kommer på objektet. Når du rammer objektet, får du en sjov lyd som gevinst. Jo flere gange du spiller, des mindre bliver objektet, og des sværere bliver det at finde.
6
variationer af spillet:
Gemmeleg – det gælder om at finde objektet på skærmen ved at følge lyden (se Hvad går spillet ud på?)
Tagfat – objektet bevæger sig, så du skal være hurtig til at fange det.
Sænke slagskibe – du skal fange flere objekter.
Pingpong – som tagfat, men objektet skifter retning, når det møder kanten af skærmen.
Stifinder – objektet bevæger sig efter forskellige mønstre, som bliver mere og mere komplicerede.
Hurtig gemmeleg – en hurtig version af gemmeleg.